corona

Den sidste måned har været præget af coronavirus med nedlukning, nødpasning i Idestrup og en genåbning, som har forandret vores hverdag. For at undgå trængsel og smittespredning, tager vi imod børnene i døren, hvilket både børn og forældre har taget godt imod. Børnene er delt op i mindre legegrupper. Legetøjet bliver vasket 2 gange om dagen. Vi er udenfor det meste af tiden, hvilket passer godt sammen med at kompas læringstemaet i denne periode er "natur og udeliv", vi vasker rigtig meget hænder og vi har en rengøringshjælp Bente, der sørger for at holde oveflader og kontaktpunkter rene i løbet af dagen. I  vores lille institution, har det vist sig muligt at skabe en hverdag, hvor forholdsreglerne glider naturligt ind og vi som altid, kan have fokus på trivsel og udvikling.