Strandloppen
 
Læringsmiljø og læreplaner 2010
Publiceret den 10. juni 2010

LÆREPLANER.

I henhold til §8 i dagtilbudsloven skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i alderen fra 3 år til barnets skolestart.

 

Den pædagogiske læreplan skal give rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud. Ved udarbejdelsen af læreplanen skal der tages hensyn til børnegruppens sammensætning.

 

Stk. 2. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring indenfor følgende områder:

 

  1. Barnets alsidige personlige udvikling.

 

  1. Sociale Kompetencer

 

  1. Sprog.

 

  1. Krop og bevægelse.

 

  1. Naturen og naturfænomener.

 

  1. Kulturelle udtryksformer og værdier.

 

Det pædagogiske personale skal støtte, lede og udfordre børns læring, som børnene er medskabere af.

 

Læringen sker både gennem spontane oplevelser og leg samt ved, at den voksne skaber eller understøtter situationer, der giver børnene mulighed for fornyelse, fordybelse, forandring og erfaring.

 

Formålet med de pædagogiske læreplaner er at sikre, at alle dagtilbud arbejder systematisk, synligt og kvalificeret med børns læring for derigennem at bidrage til at ruste alle børn i det videre liv.

 

I læreplanerne beskrives mål og metoder samt hvordan udsatte børns læring tilgodeses. Endvidere er der en beskrivelse af dokumentation og evaluering.

 

 

OM LÆRING.

Læring er en proces, der medfører ændringer i personen i retning af øget viden og kompetence som udvider mulighederne for selvbestemmelse og selvstændighed.

 

LEG OG LÆRING.

Leg, læring og nysgerrighed er barnets grundlæggende virksomhedsformer. Dagtilbud og skole lægger grundlaget for livslang læring. Der bør derfor tilbydes barnet et alsidigt pædagogisk miljø, hvor omsorg og læring bliver en helhed. I samarbejde med forældre udvikler børnene sig til ansvarsfulde mennesker og samfundsforståelsen fremmes. Det er pædagogens opgave at i samarbejde med forældre at virke for at hvert barn får mulighed for at udvikle sig efter sine egne forudsætninger. Børn som i kortere eller længere tid har behov for særlig støtte skal have øget opmærksomhed i dagligdagen. Alle skal have mulighed for at erfare den tilfredsstillelse, som der et at gøre fremskridt, overvinde svagheder og have oplevelsen af at tilhøre en gruppe.

 

Læring skal derfor forstås i bred betydning og ikke afgrænset til undervisningssituationer. Overordnet set er der to former for læring: den uformelle og den formelle. Den uformelle læring er naturligt til stede i hverdagens aktiviteter og gøremål. Barnet lærer gennem iagttagelse, efterligning og i samspillet med andre, den formelle læring er karakteriseret ved at være bevidst planlagt. Med fastlagte mål for øje tilrettelægges aktiviteter med henblik på at udvikle barnets erkendelse og forståelse af de valgte temaer. I både den formelle og uformelle læring er det den voksne, der har ansvaret for at skabe rammer, så barnet kan tilegne sig viden og færdigheder. Omgivelserne er altså afgørende for barnets læring.

 

-          læring kan ske i gennem spontane oplevelser og leg

-          læring kan ske i gennem, at den voksne skaber og giver mulighed for fordybelse, fornyelse, forandring og stimulering

-          der skal derfor sættes fokus på det enkelte barns kompetencer og tages hensyn til dets forudsætninger for at lære.

 

De voksne, der omgiver barnet, må have forståelse for hvor, hvordan og hvornår barnet lærer og derfor hele tiden være i udvikling og dygtiggøre sig, således at de er i stand til at skabe kultur og gode rammer for børnenes læring.

 

-          børn lærer hele livet gennem samvær og i leg med forældre, med familien, med andre børn, med nære voksne (pædagoger, lærere osv.)

-          børn lærer ved iagttagelse, ved at lytte, efterligne og eksperimentere

-          børn lærer ved at være sammen med troværdige pædagoger, som i handling og i ord er til at stole på og som viser hinanden og børnene respekt – er gode forbilleder, som de kan efterligne og få inspiration og holdninger fra

-          børn lærer,  når de føler sig trygge og værdsatte og når de er aktive og motiverede. De har brug for nærvær og opmærksomhed fra pædagoger, der ser, accepterer og værdsætter hvert enkelt barn og tør stille relevante krav og udfordringer og som kan rumme barnet med alle dets styrker og svagheder

-           børn lærer, når de er i følelsesmæssig balance. De har derfor brug for pædagoger, som vejleder dem med at få rede på egne og andres følelser og hjælper dem med at bruge denne viden på en konstruktiv måde i alle de sociale sammenhænge, de indgår i

-          børn lærer bedst, når de er aktive og finder det, de beskæftiger sig med meningsfuldt, og får tid og lov til at fordybe sig

-          børn lærer, når de leger. Gennem den spontane leg forvandler børn deres virketrang og nysgerrighed til en kulturform, som udvikler kundskaber, færdigheder og kompetencer. Kort sagt: legen fremmer barnets alsidige udvikling, og det er i legen, barnet afprøver sine kompetencer.

 

LÆRING OG LÆRINGSMILJØ.

Børn lærer hele tiden – uanset vi ser det eller ej, og uanset om de voksne er bevidste om, hvad de lærer. For at understøtte børnenes læring er det vigtigt, at de voksne omkring dem (pædagoger og forældre) sørger for at miljøet omkring dem udvikler og stimulerer dem. Med de voksne som forbilleder udvikles børns ansvarsfølelse – både for sig selv og for andre. Medarbejdere og forældre må derfor i fællesskabet støtte barnet i at udvikle en positiv selvværdsfølelse ved at opmuntre det til:

 

-          at forblive nysgerrigt

-          at opleve med krop og alle sanser

-          at fordybe sig

-          at udforske og reflektere

-          at bearbejde erfaringer og oplevelser

-          at kunne modtage og kunne udtrykke sig i gennem mange sprog: leg, fortælling, digte, drama, spil, sang, dans, tegning, maling m.m.

-          at opleve glæden ved at deltage i fællesskabet

-          at vise respekt og forståelse for andre og deres livsvilkår

-          at erhverve viden som fundamental basis.

 

STRANDLOPPENS LÆRINGSMILJØ SKAL DERFOR VÆRE:

-          et sted hvor børn og voksne trives

-          et sted hvor børn og voksne respekterer hinanden

-          et sted hvor omgivelserne og de voksne lægger op til spændende og udviklende aktiviteter

-          et sted hvor de voksne er positive, lyttende og igangsættende

-          et sted hvor børnenes eksperimenter bliver taget alvorligt – også selv om det giver uorden

-          et sted hvor man har frihed til at afprøve sine kreative evner

-          et sted hvor fantasien får lov at blomstre

-          et sted hvor man får tid og lov til at fordybe sig

-          et sted hvor man vægter børns leg.

 

 

 

 

1.      DEN ALSIDIGE PERSONLIGE UDVIKLING.

Selvværd, grænsesætning, fantasi, kreativitet, følelser, stillingtagen, motivering og vedholdenhed.

At arbejde med barnets alsidige personlige udvikling er i virkeligheden basis, da det er en  fundamental del af barnets muligheder for læring.

 

Barnets identitet, selvopfattelse, selvoplevelse og selvtillid er vigtige elementer for barnets generelle udvikling og muligheder for at tilegne og lære sig nye ting.

 

Særlig fokuseringen på barnet som en person er vigtig at have for øje, når der skal arbejdes med barnets alsidige udvikling. Barnet er et lille menneske, en person, der bør betragtes som værende unik.

 

Barnet skal føle sig værdsat og anerkendt, og det skal opnå en fornemmelse af at blive set, genkendt og husket.

 

I Strandloppen opnås dette bl.a. ved, at vi om morgenen modtager børnene med godmorgen og ved navns nævnelse. Ved morgensamling snakker vi om, hvem der er her, mangler vi nogen? og

børnene får mulighed for at fortælle, hvad de har oplevet, turde udtrykke følelser og tanker og give sin mening til kende. Samtidig lærer børnene at vente på tur og ikke afbryde hinanden.

Der gives mulighed for at det enkelte barn kan komme med forslag til sange og ideer til lege og aktiviteter i løbet af dagen.

 

 

 

2.      SOCIALE KOMPETENCER.

Etablere fællesskab med andre, føle og udtrykke empati og respekt med for andre, indgå i         sammenhænge med andre og kende til demokratiske værdier.

At agere, samarbejde og udfordre sig selv i sociale sammenhænge og fællesskaber er vigtige områder at styrke, og den voksne skal kunne arrangere, støtte og vejlede barnet i forhold til at udvikle dets sociale kompetencer.

 

Kommunikation og samspil med andre er en væsentlig faktor for barnet til at kunne danne nye relationer og udvikle egne kompetencer, og den voksne skal kunne indleve sig i det enkelte barn samt det enkelte barn sat i relation til en gruppe.

 

Vi arbejder med at give barnet mulighed for at lege, samarbejde og løse opgaver i relation med andre børn. Derigennem dannes venskaber og kammeratskaber, hvor barnet lærer at drage omsorg for og respektere andre. Samtidig opfordres børnene til at komme med forslag til løsning på problemer og konflikter, og vi lærer dem at have en god og behagelig omgangstone i det daglige.

Den voksne hjælper børnene med at aflæse hinandens signaler (ked af det, vrede m.m.) i en opstået konflikt. Det sker ved at spørge ind til konflikten, for at få børnene til at se og forstå, hvad det er, det gør ved den anden.

 

 

3.      SPROG.

Ordforråd, udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, eksistensen af tal og bogstaver og hvad de kan bruges til, IT, medier og kommunikation.

Sprog er barnets redskab i dets tilgang til omverdenen, og hvis barnet skal i kontakt/kommuni- kere med andre, formidle egne behov eller budskab til andre skal der anvendes sprog. Der opereres både med talesprog, kropssprog, tegnsprog. Verbalt og nonverbalt sprog, billedsprog m.m.

 

Barnet skal have mulighed for at udvikle sit sprog gennem legen og den samtale, der opstår omkring de daglige gøremål. Den voksne skal gå i dialog med barnet, og der skal iværksættes en samtale. Barnet skal opleve, at der lyttes opmærksomt og anerkendende til dets fortællinger om følelser og oplevelser,

 

Vi giver børnene mulighed for at udtrykke sig i ord, kropssprog, billedsprog, dans, drama og leg

Samt understøtter børnenes nysgerrighed og interesse for tal og bogstaver, og hvad de bruges til.

 

Hvordan vi konkret arbejder med børns sprog i institutionen er beskrevet i forhold til indsatsområder udmeldt af Guldborgsund Kommune.

 

 

 

4.      KROP OG BEVÆGELSE.

Sundhed og ernæring, fysisk aktivitet, beherske og praktisere fin- og grovmotoriske bevægelser, kende dagtilbuddets og lokalområdets fysiske muligheder.

Kroppen og brugen af den er også et redskab, som barnet har til rådighed i forhold til at kommunikere med omverdenen, og den er et kæmpemæssigt sanseapparat, som det oplever, sanser og reagerer igennem og med.

 

Den er også et sted, der rummer mange følelser, der kan komme til udtryk fysisk, og den har brug for pleje, omsorg og sundhed. Det er derfor vigtigt, at barnet får kendskab til egen krop og brugen af denne samt får lært gode kost- og motionsvaner.

 

Vi arbejder med at indrette institutionen og legepladsen, så den inspirerer til fysisk udfoldelse. Vi arrangerer ture ud af huset til spændende legepladser i nærområdet, skov og strand m.m. hvor børnene kan bevæge sig og udfolde sig.

Vi inspirerer til bevægelses- og sanglege og laver rytmik og gymnastik, og vi har forløb, hvor vi taler om og tilbereder sund mad samt laver aktiviteter og forløb om kroppen og dens funktion.

 

 

 

5.      NATUR OG NATURFÆNOMENER.

Respekt og kendskab til naturen og naturfænomener, miljø, logisk tænkning, kende kategorier som vægt form og antal.

Barnet skal have oplevelser i og med naturen, lære om dyr og planter og der fokuseres på, at det lærer respekt og anerkendelse for naturen og lærer at færdes fortroligt i den.

Vi har  temaer om jord, vand og vind f.eks. i forbindelse med Jordens Dag samt temaer som følger årets gang for derved at lære børnene at skelne mellem de 4 årstider.

 

 

 

6.      KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER.

Kendskab til forskellige kulturelle udtryksformer og værdier, udnyttelse og brug af sanser via musik, dramatik, tegning, maling, ler m.v.

I arbejdet med kulturelle udtryksformer og værdier skal der være fokus på brugen af redskaber, materialer og rummet som en del af læringsmiljøet. Barnet skal præsenteres for forskellige udfordrende materialer og måder at bruge disse på i en skabende, æstetisk læreproces, hvor det får mulighed for at kunne eksperimentere og fordybe sig.

 

Vi laver aktiviteter og forløb, hvor vi fokuserer på danske og udenlandske traditioner omkring højtider og årstider. Vi læser højt for børnene, vi har bøger stående fremme på reolen, og vi benytter bogbussen og biblioteket for at stimulere og fremme børnenes interesse for fortælling og mulighed for at tilegne sig viden om forskellige emner.

 

Vi anvender computer som et pædagogisk redskab. Den står fremme og bruges af de største af børnene, og vi har indkøbt og låner udviklende computerspil på biblioteket.

 

 

 

UDSATTE BØRNS LÆRING.

 

I alle dagtilbud vil der være nogle børn der på en eller anden måde p.g.a. et fysisk eller psykisk handicap, forsinket udvikling, deres opvækstbetingelser (sociale arv) m.m. er særligt udsatte og kræver speciel hensyntagen og støtte i dagligdagen. Hvordan kan vi i vores daglige virke understøtte deres læring? Vi skal ved tilrettelæggelsen af de pædagogiske aktiviteter sikre os, at disse børn får den støtte, de har brug for, således at de bliver i stand til at modtage og få udbytte af den læring, der finder sted.

 

I Guldborgsund Kommunes børn og unge politik er beskrevet, hvordan vi igennem vores daglige arbejde med børnene skal understøtte helhed og sammenhæng. Der skal foregå et tæt samarbejde med forældrene og vi skal, når det er nødvendigt gøre brug af den vifte af tvær-faglige samarbejdspartnere, redskaber og tilbud, der står til rådighed.

 

Hvordan vi konkret arbejder med udsatte børn i institutionen, har vi beskrevet i forhold til indsatsområder i Guldborgsund Kommune.

 

Strandloppens pædagogiske læreplaner er godkendt af forældrebestyrelsen d. 25.marts 2010.