Strandloppen
 

Fødselsdage.

Vi fejrer fødselsdagsbarnet med fødselsdagssang, lys og flag. Divi bager fødselsdagsboller eller kage, som barnet deler ud. Man skal derfor ikke have kage, is eller slik med hjemmefra. Fødselsdagskort må ikke uddeles i børnehaven, det skaber unødig konkurrence blandt børnene.

Fastelavn.

I tiden op til fastelavn klipper vi pynt til fastelavnsris. Fastelavns mandag klæder vi os ud og slår katten af tønden. Når kattekonge og –dronning er kåret, hygger vi os med hjemmebagte fastelavnsboller og kakao/saftevand.

Påske.

I tiden op til påske laver vi påsketing og pynter op i institutionen. Fredag før påske laver vi ”påskesjov” og får lidt lækkert at spise.

Afslutning for skolebørnene

Den sidste hverdag før 1.april holder vi en lille fest, hvor vi markerer, at de kommende skolebørn skal stoppe i børnehaven og starte i SFO. Program for festlighederne planlægges af skolegruppens tovholder.

Sct. Hans.

Vi afholder Sct. Hansfest med børnene, hvor vi har heks, bål og pølser.

Sommerfest/høstfest.

Afholdes i sensommeren. Indholdet varierer fra år til år.

Motionsdag.

Som på skolerne afholder Strandloppen årligt en motionsdag i ugen før efterårsferien. Vi har de sidste par år rundet Naturskolen - lavet forskellige aktiviteter og sluttet af med at spise vores medbragte madpakker. Forældre/bedsteforældre inviteres til at deltage.

Jul.

December står i julehyggens tegn. Vi klipper julepynt, laver julegaver, bager, synger julesange m.m. Vi besøger Gedesby Mølle. Vi har bedsteforældredag, hvor vi laver havregrynskugler, og vi har  julearrangement for forældre og børn med kaffe/the, alkoholfri gløgg, saft og æbleskiver. Kort før jul aftaler vi med præsten i Gedser kirke at komme på besøg.